Akademiet

Fælleskabet

Timerne

Timerne på Akademiet var, for at sige det lige ud, ofte svære at skelne fra hinanden. Mange af os kunne ikke kende forskel på dem, og vi havde kun to lærere til vores fire hovedfag: Jimmy og Ann Mae.

Jimmys timer – School Hacking og Lifetools – mindede meget om hinanden, men de var stadig noget af det mest brugbare, vi har lært. Ann Maes timer – Identitet og tro og Bibelstudie (som nogle gange blev til Teologi) – lignede også hinanden, men de var mindst lige så brugbare som Jimmys.

Jeg har i hvert fald lært rigtig meget om mig selv – og om, at vi ikke kan dømme andre, fordi vi ikke ved, hvad der sker i deres liv. Her kommer vores læresætning ind:
"Der er altid en grund til, at folk gør, som de gør."

Og det vigtigste ved den sætning er, at vi ikke behøver at vide hvorfor – vi skal bare huske, at der altid er en grund.

Bibelstudie har også styrket min tro rigtig meget. Vi har lært forskellige måder at studere Bibelen på, og det har vist mig, at vi alle tolker Bibelen forskelligt – og det er okay.


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang